Et rædsomt måltid i Ingolstadt

Lidt tilfældigt endte jeg i september i den tyske by Ingolstadt, da jeg havde noget tid at fordrive inden Oktoberfesten i München.
Den tid skulle bruges på en Bundesligakamp, og det var netop hvad Ingolstadt kunne tilbyde.

Besøget i Ingolstadt bragte mig ind på spisestedet Neue Galerie das Mo

Efter at have trasket formålsløst rundt i Ingolstadt og tjekket byens gamle bygninger ud, meldte sulten sig, og fokus blev rettet fra gamle kirker til byens spisesteder.
I det centrale Ingolstadt stødte jeg på flere spisesteder, men først da jeg kom til Neue Galerie das Mo, blev jeg overbevist om at det var her jeg ville ind.
Stedet så stort og indbydende ud og havde oven i købet en tilhørende Biergarten, der dog denne tirsdag eftermiddag ikke havde nogen besøgende.
Indenfor i restauranten var der heller ikke mange mennesker, men stedet var stort og kunne rumme mindst 60-70 spisende gæster.
Jeg valgte den mere uformelle del af restauranten, et rum hvor de også havde deres bar og hvor der var mulighed for at spise ved højborde.
I baren stod en mørkhåret pige, hvis makeup ikke kunne skjule at hendes bedste år var gennemlevet, men hun havde uden tvivl været en god fangst i Ingolstadt i starten af 00’erne.
Jeg passerede baren på vej til det bord jeg havde udvalgt mig og spurgte efter et menukort, men med en lidt fornærmet mine bad den mørkhårede pige mig om bare at sætte mig, så skulle hun nok komme med menuen.
Som lovet kom hun kort efter med menukortet.

Neue Galerie das Mo Ingolstadt
At tage på et tysk spisested uden at bestille en øl ville være en dødssynd, så jeg skyndte mig at kigge på ølmulighederne.
På mit noget behjælpelige tysk forsøgte jeg at spørge den mørkhårede ind til øltyperne bag de forskellige navne, men hun kunne ikke fortælle mig andet end hvad der allerede stod i menukortet.
Jeg valgte derfor en Hefe Weissbier Hell fra Herrnbräu, da der her ikke var så meget tvivl om at det var en hvedeøl. Ofte et sikkert valg i det tyske.

Pølsesalat på Bayersk
Mens den mørkhårede skænkede øl op til mig, kunne jeg nærstudere menukortets retter.
Jeg var derfor klar til at bestille da hun stillede et stort glas hvedeøl foran mig. Mit valg faldt på en Bayersk Pølsesalat.  Jeg havde ikke helt nogen anelse om hvad det var, men tyskerne plejer at have styr på deres pølser, så det lød i mit hoved som et godt valg.
Et minut efter jeg havde afgivet min bestilling fortrød jeg dog, da jeg på menukortet opdagede en svinemørbrad, der havde forbigået min opmærksomhed.
Jeg gik derfor hastigt op til den mørkhårede, der netop vendte tilbage fra køkkenet.
Hun proklamerede dog i et alvorligt toneleje at det nu var helt umuligt at ændre på min bestilling, da køkkenet allerede var i fuld gang med at lave maden.
Der gik under fem minutter før maden stod foran mig. Et sørgeligt syn.
Jeg lærte på den hårde måde at Bayersk Pølsesalat består af noget der ligner den jægerpølse du kan købe i skiver i Aldi til 6-7 kroner, toppet med en syltet agurk og rå ringe fra et rødløg.
Det hele lå i noget gulligt vandpjaskeri, der mest af alt lignede min urin søndag formiddag efter en nat i Skolegade. Det smagte formentlig også kun marginalt bedre.
Kort beskrevet, så er Jægerpølse med rå løgringe i gult pjask en aldeles rædsom ret. Der er intet godt at sige om det. Da jeg havde tvunget knap halvdelen ned i halsen, og skyllet efter med min i øvrigt ikke særligt gode hvedeøl, valgte jeg at give op og lade resten stå.

Neue Galerie das Mo Bayerische Wurstsalat
Den mørkhårede kom forbi for at rydde af bordet og spurgte om jeg kunne li’ maden, selvom hun havde fået et hint i den stadig halvfyldte tallerken.
Da jeg fortalte hende at maden ikke var hvad jeg forventede, udbrød hun nærmest hånligt; “oh sorryyh” og kiggede anklagende på mig.
Det var her det gik op for mig at denne pige havde fået sine drømme knust for længe siden og nu gjorde alt for at dele dårlige oplevelser ud til andre.
Hun havde formentlig drømt om det smarte storbyliv i München med cocktails og finkultur, men var endt højgravid i gudsforladte Ingolstadt.
Hun hænger nu sikkert på hendes luddovne mand Ulrich, der ernærer sig ved flygtige deltidsjob, mens hun må redde deres fællesøkonomi ved at arbejde på fuldtid som sur tjener.  Alt sammen for at deres to børn Grethe og Günther kan få en tilnærmelsesvis anstændig barndom i Ingolstadt.
Engang havde hun givetvis en lækker bejler, en lovende ung advokat med krøllet hår der hed Herman og som kørte rundt i Münchens gader i sin sølvgrå Porsche.
Et hurtigt knald med Ulrich til en lidt for kedelig byfest i Ingolstadt gjorde hende tyk, så Herman mistede interessen og fandt en anden, mens Ulrich og hans altid uvaskede sokker havde klæbet til hende lige siden.

Afregningen
Bitterheden over hendes bristede drømme måtte jeg betale prisen for denne eftermiddag på Neue Galerie das Mo.
På trods af hendes helt igennem dårlige service fik jeg næsten ondt af hende.
Så da hun kom med regningen på 10,20 Euro, fandt jeg en 20 euroseddel og 40 eurocent i mønter frem fra lommen.
Jeg smed de 20,40 euro på bordet og bedyrede at hun skam kun skulle give mig 10 euro tilbage.
Det var ikke populært.
Selvom hendes service var langt mindre værd, så smed hun vredt de 20 overskydende cent tilbage til mig sammen med 10 euro, hvorefter hun trampede tilbage mod baren, mens hun udbrød nogle højlydte tyske gloser, som det uden tvivl var meningen at både jeg og de to ansatte mænd i baren skulle høre.
To mænd der i øvrigt havde været til stede alt den tid jeg var der, men som ikke havde lavet andet end at stå og grine fjoget til hinanden, imens at den mørkhårede måtte rende rundt og betjene de gæster der var på stedet.

Konklusionen er enkel. Hvis du af en eller anden årsag ender i Ingolstadt, og det er der for det første virkelig ingen grund til at du gør, så sørg for at gå langt uden om Neue Galerie das Mo.
Det er ikke et “galleri” du har lyst til at besøge.
Selv vil jeg hellere besøge et Michael Kvium galleri og se personerne i hans værker blive levende foran mig, end at jeg vil forbi Neue Galerie das Mo og se på deres personale og tarvelige pølseretter igen.

Neue Galerie da Mo, Bergbräustrasse 7, 85049 Ingolstadt, Tyskland
Hjemmesiden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *