En amerikansk aften på Sharks Diner

En ganske almindelige onsdag aften i sidste måned følte jeg for endnu en bid af Great America og drog derfor atter på burgerjagt i Aarhus.
Det var en mission som Behandleren var nem at få med på, og således indfandt vi os efter nøje overvejelser på Sharks Diner, der ligger i forbindelse med Sharks Poolhall på Frederiksgade.

Jeg har besøgt Sharks Diner før, men da det er skudt op med gode burgersteder i Aarhus i en rum tid, så skulle dette blive mit første besøg i omkring to år.
Selvom stedet var velbesøgt denne aften kunne en af stedets tøsepiger heldigvis anvise os til et ledigt bord.
Sharks Diner er en klassisk indrettet amerikansk-inspireret Diner med bænke og stole i rødt betræk og et åbent køkken, hvor det er muligt at følge kreationen af din burger.
I menukortet er der ud over et bredt udvalg af burgere også sandwiches, spareribs, salater samt en række andre muligheder.

Sharks Diner lokale

Vi var dog kommet for burgerne – så burgere blev der bestilt.
En klassisk cheeseburger med blandt andet bacon, cheddar og rødløg.
Ved bestilling af burger på Sharks, skal du desuden tage stilling til bøf, dip og tilbehør.
Her valgte jeg en almindelig hakkebøf (naturligvis), mayonnaise og bagt kartoffelmos i stedet for pomfritter.
129,- kroner koster sådan en omgang og dertil komme drikkevarer så oven i, så der er tale om en burger i den klart dyre ende af hvad Aarhus har at tilbyde.
Det var endda deres biligste burger på et kort hvor den dyreste burger kostede 169,- men så skulle den også kunne mætte de mest sultne svin.
For at komme i den helt rigtige amerikanske dinerstemning, følte jeg det nødvendigt at bestille en milkshake til den kommende burger.
En jordbær milkshake til 55,- kroner, den blev serveret 10 minutters tid efter.
Sharks Diner Milkshake
Jordbærshaken skuffede bestemt ikke. For os der rigtig kan li’ at svine os til i fede shakes af den slags hvor kalorieindholdet svarer til et helt måltid for en voksen mand, så må denne shake være en af byens allerbedste.
Flot symboliseret af en solid omgang flødeskum på toppen.
Som en Jeppe Kofod til ungdomsgilde, havde jeg også svært ved at holde fingrene fra de gode sager der var foran mig, og der var derfor ikke meget milkshake tilbage da burgeren endelig blev serveret for os.

Max mættet
Burgeren på Sharks Diner skal spises med kniv og gaffel, hvis ikke prisen allerede skulle have indikeret dette for den skarpe observant.
Bollen på burgere for en traditionel klassisk hvede burgerbolle med sesam. Den havde fået et minut eller to for meget i ovnen og kniven måtte på arbejde for at skære igennem den.
Bøffen i bollen var god en stor solid fætter med masser af kød og bid i. Den havde efter min mening dog også fået lidt for længe.
Den var brun hele vejen igennem og manglede den rosa farve i midten, som jeg ynder ved en bøf.
Sharks Burger
Både salat, tomat og rødløg var friske og upåklagelige.
Blandt den lidt for bagte bolle og lidt for stegte burger kunne jeg godt have savnet en fedtet burgerdressing.
På trods af den lidt for omhyggelige tilberedning, der kunne have sparet os for nogle minutters ventetid, så var burgeren dog alt i alt bestået.
Den bagte kartoffelmos levede op til forventningerne, omend den var brandvarm ved ankomst og lige måtte stå lidt før den kunne tåle kontakt med munden.
Behandlerens fritter var af den tykke håndskårne slags og dem var han ganske tilfreds med.

Selvom prisen på 129,- er i den høje ende, så skal der dog heller ikke herske tvivl om at denne burger mætter.
Vi var sultne da vi ankom og helt og aldeles mætte da vi forlod stedet. Grisebassen her kunne nemt være eksploderet.
Kvantitativt er der uden tvivl noget at komme efter på Sharks Diner.
184,- kroner blev den samlede pris for burger inklusiv en lækker milkshake.

Havde jeg opereret med halve tryner, kunne Sharks burger godt have fået 3½ tryner, men det gør jeg ikke, og nogle elementære fejl omkring bolle og bøf gør at den ikke helt havde det kvalitative niveau til de fire grisetryner.

Burgeren på Sharks Diner får derfor 3 ud af 6 grisetryner
Tryne3

Sharks Diner, Frederiksgade 25, 8000 Aarhus C.
Hjemmesiden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *