Mexicansk i Mejlgade

Engang var Mejlgade en gade der husede flere suspekte,  men ganske muntre værtshuse.
Steder som City Bar og Sct. Oluf var nogle af de mere legendariske fra min første ungdom i starten af 90’erne.
Ud over værtshusene var gaden kendt for at være et sted, hvor byens mest venstreorienterede mødtes i diverse foreninger og planlagde revolutionens komme.

I dag er de suspekte og sjove værtshuse væk. En trist tendens der desværre også breder sig til andre steder i byen.
De venstreorienterede er der endnu, men de fylder heldigvis ikke så meget i gaden som tidligere.
De dukker primært op når Mejlgade kalder til mangfoldighed.
Mejlgades mangfoldighed består dog glædelig vis mest af et stort gastronomisk udbud, og gaden er blevet til et centrum for billig og god mad i Aarhus.
Her kan selv byens fattigste playboys invitere damerne ud til ordentlig mad.
Det startede sådan set med det gamle værtshus Sct. Oluf, der pludselig blev til en restaurant med bistromad på gourmetniveau til overkommelige beløb.
Sidenhen er masser af andre forskellige spisesteder fulgt trop med mad til venlige priser.

Mad med fingrene
Det er dog ikke Sct. Oluf der i dette indlæg er genstand for mit besøg, men derimod et af de helt nye steder, VACA, der åbnede i april sidste år.
På en længere spadsertur i Aarhus endte jeg med at gå igennem Mejlgade, hvor sulten klart nok meldte sig ved synet af alle spisestederne.
Det var derfor mere eller mindre spontant, at jeg pludselig fandt mig selv på VACA. Et sted jeg aldrig tidligere havde besøgt.
VACA har slået sig ned på at være et takeawaysted med mexicansk fingerfood.
Menukortet fyldte den ene væg, og det var ud fra det at jeg så skulle vælge dagens middag.
Forretten var et nemt valg.
Majskolber med mayonaise og ost til 30 kroner var et åbenlyst valg, når man nu som mig har samme forhold til kogte majskolber, som Peter Plys har til honningkrukker.
Hovedretter havde alle en pris af kroner 58,-
Til den pris er der ingen grund til at svede i køkkenet derhjemme.

Valget faldt på saml-selv Tocas.
Jeg er hverken bevandret i det mexicanske køkken eller de spanske sprog, så hvad Tocas helt præcis dækker over skal jeg ikke kloge mig på, men i dette tilfælde var der tale om fire mini-tortillas med tilbehør.
Som kødfyld til mine tortillas valgte jeg Chió Vap (Krydret oksekød) selvom en latinoskønhed bag disken forsøgte at overbevise mig om at jeg skulle vælge den langtidsbraiserede okse.
Til at skylle det hele ned med nappede jeg en den mexicanske øl Sól.

Forret smagte af mere
Der er begrænset med plads på selve stedet.
Et noget ucharmerende metalisk langbord er eneste mulighed for at sidde og nyde sin mad.
Nuvel, det er også et takeaway sted.
Majskolber og den kolde øl blev serveret stort set med det samme, så jeg var hurtigt over begge dele.
Osten og mayonaisen som kolberne var gratineret med, gjorde det til så lækker en oplevelse, at jeg kortvarigt overvejede at bestille en portion mere.
Jeg besindede mig dog og gik i gang med mine tortillas.
De fire hvedetortillas var serveret i en lille foliebakke og i to andre foliebakker var der henholdvis krydret oksekød samt kål og løg med lime.
Det er formentlig de samme foliebakker det serveres i, hvis du vælger maden som takeaway.
Jeg fik to dressinger med.  Cremfraichedressingen er obligatorisk, og dertil vælger man selv dressing nummer to, som i mit tilfælde blev en BBQ sauce.
Der er med andre ord rigeligt med dressing.

Griseri i hånden
Problemet ved at spise på stedet opstod da jeg skulle samle de fire tortillas.
Der var ingen tallerken – ikke engang en lille en af pap – med til maden.
Jeg skulle derfor sidde og samle de fire tortillas i hænderne, da sølvbakkerne jo var fyldte.
Det var noget værre bøvl med dressing og kål der røg ud af mine tortillas.
Så jeg sad der med fedte dressingfingre, og uden adgang til en håndvask. Øv, for den.
Fingerfood i sin ypperste form vil folk med Ja-hatte på nok påstå, men jeg synes det var ski’e træls, for nu at udrykke mig på Aarhusiansk.
De fire tortillas var som den slags forventes. Fladt hvedebrød ændrer sig ikke fra den ene dag til den anden.
Kålen var sprød og frisk, og klart at foretrække fremfor den icebergsalat mange sikkert selv vil bruge.
Kødet var en smule kedeligt, og jeg burde nok have lyttet til latinoskønheden, da hun anbefalede mig den langtidsbraiserede okse.
Til det hele kunne jeg nyde min kolde Sól.
Det er ikke en øl der smager af meget, men til krydret mexicansk mad kommer den for alvor til sin ret.

116,- kroner kostede hele måltidet mig.  Det er en yderst rimelig pris for to retter og en øl.
Hvis man er til mexicansk mad, så er VACA værd at bestille mad med hjem fra.
Men lad mig understrege – brug det som takeaway.
Som maden blev serveret da jeg var der, så var det noget rod at spise den på stedet.
VACA kalder sig et takeawaysted og det er også sådan det bør benyttes.

VACA, Mejlgade 17, 8000 Aarhus C.
Hjemmesiden