I krig med gris og øl på Warpigs

Efter en 24-timers sviptur til København kunne Grisebassen torsdag, lidt over middagstid, sætte fødderne indenfor på spisestedet Warpigs på Flæsketorvet i Kødbyen.
Det har længe været et ønske at kunne besøge dette sted, og da der lige var nogle timer ledige inden mit lift hjem til Aarhus senere på eftermiddagen, så opstod denne kærkomne mulighed endelig.

Mit københavnske stedsans er absolut ikke-eksisterende, så jeg måtte en tur på google maps for at kunne placere Kødbyen i København.
Til andre der måtte være ligeså blanke på de storkøbenhavnske områder, så kan jeg fortælle at Kødbyen ligger cirka 10 minutters gang fra Hovedbanegården.
Hvis du kommer ind med det berømte firetog og pludselig føler dig omringet af ludere og narkohandlere, så er du ikke nødvendigvis gået forkert, men bør snarest gå ad en af sidegaderne til venstre.
Selve området Kødbyen er fyldt med slagtere, spisesteder og beværtninger hvor du kan slukke tørsten.
Warspigs er både en beværtning, et spisested og et bryggeri.

20160128_124841
Det verdensberømte danske kontraktbryggeri Mikkeller er gået sammen med det ligeså berømte amerikanske bryggeri Three Floyds om dette nye sted, der åbnede i april 2015.
Mikkeller og Three Floyds har det tilfælles, at de i mange år begge har ligget på top 10 listen over de bedste bryggerier i verdenen.
Mikkeller er dog i den netop opdaterede årsliste i januar røget ud af top 10, men det ændrer nu ikke på at de fortsat står bag noget pokkers godt øl.
Udover det gode bryg, er der dog væsentlige forskelle på Mikeller og Three Floyds.
Hvor Mikkeller især har ry for at være lidt af et hipsterforetagende, som især den kreative kuntsnerklasse sværmer omkring (altså dem du som knægt bankede i skolegården) så er Three Floyds image langt mere machopræget og stærk inspireret af bikermiljøet (altså de Puch Maxibøller du selv fik bank af i skolen)

Gris og heavy
Allerede efter de første fem sekunder på Warpigs blev det klart for mig at det var Three Floyds’ machostil, der havde fået lov til at præge dette sted.   Og tak for det!
Ud af stedets højtalerne drønnede solid heavyrock og i det åbne køkken stod en flok unge fyre med deres skarpslebne slagterknive, som de svingede ned i kødet med selvtilfredse og djævelske smil på læben.
Det lå dog også ligesom lidt i navnet ‘Warpigs” at her var tale om et sted for rigtige mænd.
Krig er sjovt og gris er godt – ergo måtte Warpigs naturligvis være en himmelsk overbygning af disse to glæder.

Indretningen af Warpigs minder mest om en bayersk ølstue, der er smækket op i en dansk fabrikskantine.
Det lyder måske umiddelbart negativt, men det er i dette tilfælde ment i den allerbedste forstand, for det ville virke besynderligt at bryde den i forvejen maskuline stemning ved at fylde det med middagsborde og stearinlys.
Warpigs er et sted man spiser sammen, drikker sammen og skåler sammen.
Det blev dog i mit tilfælde ikke så aktuelt, da der var meget få besøgende på sådan en hverdagstorsdag lige over middag.
En lille grupper tøser  sad og prikkede til noget kød ved et af bordene, og derudover gik en flok på 7-8 heavytyper fra et eller andet ukendt band rundt og filmede noget, der formentlig skulle ende ud i at blive til en musikvideo eller præsentationsvideo af dem selv.

20160128_130149


Den ægte amerikanske stil

Nå, men nu kan jeg vist ikke trække forspillet længere, lad os da for pokker komme i gang med maden.
Bestillingen af den ønskede mad foregår hos drengene i det åbne køkken.
Jeg nuppede efter anvisning en kantinebakke fra et stativ, og så stod en af drengene klar med hans slagterkniv og var klar til at modtage min bestilling.
Menukortet er meget udansk og kører efter amerikansk stil og med amerikanske betegnelser.
Der er flere forskellige kødretter at vælge imellem og du skal bestille din mænge i pounds.
Der var blandt andet brisket (en okseudskæring), beefribs, hotlinks og pork shoulder.
Jeg gik en mere klassisk vej og valgte et halfpound spareribs af svin.
Det er cirka 225 gram på dansk.
Alternativt kunne jeg have valgt et quarterpound eller et fullpound.
For en velvoksen mand som mig kunne jeg formentlig uden større problemer have fortæret et fullpound, men jeg besindede mig og udviste et hidtil uset mådehold.
Et halfpound spareribs kostede i øvrigt kr. 85,-
Hak, hak, hak lød det, og lidt efter havde drengen med slagterkniven skåret et halvt pund spare ribs ud til mig.
Det eneste jeg nu skulle gøre, var at tage fat i flasken med barbecuesauce og hælde den mængde på bakken, som jeg selv syntes jeg ville være bekendt.

Øl til dessert
Til mit kød valgte jeg en lille skål amerikansk kartoffelsalat til kr. 30,- og en skål sweet pickles til kr. 20,-
Når maden er bestilt hos drengene i det åbne køkken, skal du bevæge dig hen til baren, hvor du betaler for maden og bestiller dine drikkevarer.
Når du er på besøg hos to af verdens bedste ølbryggere bør du naturligvis forkæle dig selv med noget af deres gode øl.
Jeg havde på forhånd bestemt mig for at desserten skulle bestå af øl, så jeg valgte at at bestille et krus sodavand til maden.
Her slår den amerikanske stil også igennem. Godt nok må du betale kr. 50,- for et glas sodavand, men til gengæld er det med refill, så du kan øse ligeså mange glas op som du orker, fra de cirka otte forskellige sodavandshaner.
Der var flere variationer af amerikansk rootbeer på hanerne, og da jeg har et hemmeligt kærlighedsforhold til rootbeer, så kunne jeg glad gå i kast med dette.
Til de fortvivlede, så har rootbeer intet med øl at gøre, men er en sød amerikansk drik, der minder lidt om Dr. Peppers.

20160128_131851
Real Estate Mongol, en herlig american pale ale

Mine spareribs var kødfyldte og smagte fortræffeligt. Det var bestemt nogle af de bedre spareribs jeg har fået, uden dog at tage rekorden som de bedste nogensinde.
Den grove amerikanske kartoffelsalat og de halvstærke pickles udgjorde et fint tilbehør.
Måltidet gjorde mig lige præcis så lækkermæt som jeg nu havde brug for at være, uden at miste lysten til den planlagte dessert – stedets eget bryg.
Jeg nåede to øl inden jeg måtte forlade Warpigs igen, og søge mod bilen og mit Go More lift på Frederiksberg.
Den første øl jeg fik var en ‘Real Estate Mongol’ som er en af de bedste american pale ales jeg har smagt. Herlig oplevelse.
Min øl nummer to og desværre sidste “dessertøl” i denne omgang, var en brown ale kaldet ‘House of Dongo’
En brown ale over middel, men ikke en der fik mig helt op i skyerne, som den førstnævnte american pale ale gjorde.

Warpigs er et sted jeg nemt kunne være blevet og drukket både fem og ti øl mere, hvis selskabet og ikke mindst tiden havde været til det.
Ingen af delene var dog tilfældet denne torsdag ved middagstid.
Maden på Warpigs er ikke en genopfindelse af den dybe tallerken, men det er solid kødkost på ægte amerikansk machomanér.
Et besøg på Warpigs får dig til at føle dig som 200% mere mand når du forlader stedet end da du ankom.
Her er kød, hjemmebryg og heavy, og hvis det ikke er noget for dig, så er du et skvat.

Warpigs, Flæsketorvet 25-37, 1711 København V.
Hjemmesiden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *