‘Mariniertes Schweinesteak mit Backkartoffeln’ kunne Die Kleine Bierstube byde på og det til deres sædvanlige onsdags menupris på Kr. 99,-
Det var en anretning der fik munden til at løbe i vand og fik en sulten grisebasse ud ad døren i en fart, for at gå de cirka 10 minutter til Frederiksgade på en dejlig arbejdsfri onsdag.
Der var som altid hyggeligt indenfor på Die Kleine Bierstube, der efter min mening er en af de få konceptbarer i byen der er autentisk og gennemført, hvor de fleste andre prøver for hårdt og ender med at fremstå som ufrivilligt pinlige.
Det hjælper naturligvis også at ejeren rent faktisk er tysk og foretrækker at ansætte tyskere eller folk med et godt tysk kendskab.
Det står i skærende kontrast til andre forsøg i byen på germanske temaer, hvor det ofte er en eller anden studerende fedtekarl der hedder Kasper, som i tyrolertøj fra Billig Billy langer gajolshots og tynde Tuborg fadøl over bardisken, mens han selv synes han er en geiler Kerl med sin 02-karakter i tysk fra gymnasiet.

Den mørkhårede skønhed der denne aften stod i baren, var da ud fra hendes accent at dømme også tysker.
Umisgenkendeligt en sydtysk pige.
Nordtyske piger går nemlig i joggingtøj og er grimme, mens sydstyske piger ligner prinsesser. Sådan er det.
Jeg fik bestilt dagens ret hos prinsessen og til sådan en omgang Schweinsteak på Die Kleine Bierstube hører sig naturligvis en god tysk øl.
Valget faldt på en sæsonaktuel Maibock fra det bayerske bryggeri Aying lidt uden for München.
Den kunne jeg nyde et par slurke af inden en porcelænstallerken med dagens ret stod foran mig.
På tallerkenen lå to stykker schweinsteak, to halve bagte kartofler med bagt kartoffelmos fyld og dertil lidt grønt og en portion sauerkraut-smagende kål.
Et helt igennem klassisk tysk måltid mad uden dikkedarer.
De to stykker Schweinsteak var gode og møre. Perfekt stegte. For et sulten svin som undertegnede kunne et enkelt stykke schweinsteak ekstra have været optimalt, men for kun 99 kroner for en portion, er det trods alt for meget forlangt.
Bagte kartofler har jeg spist utallige af på diverse besøg i det tyske – ikke mindst til oktoberfest i München, hvor kun antallet af øl overgår antallet af bagte kartofler jeg indtager.  Så jeg betragter mig selv som lidt af en kender.
Og der var absolut ikke en finger at sætte på de to halve bagte kartofler, der var bagt til UG med smørpisket kartoffelmos på toppen.

Kage til dessert

Da maden var overstået blev jeg overrasket af en dessert. Det burde jeg nok ikke være blevet, da de rent faktisk skrev at onsdagsretten var inklusiv en ‘Nachspeise’, men det havde jeg overset da mine øjne var fokuseret på ordene ‘Schweinsteak’.
Desserten var en lun kage. Den har helt sikkert et tysk navn, men her må jeg melde helt pas.
Jeg aner simpelthen ikke nok om det tyske køkken til at kunne navngive dessertkagen og jeg fik aldrig spurgt den mørkhårede barpige.
Kagen minder lidt om en lun fastelavnsbolle med hindbær fyld, men der var noget mere gods og smag i kagen end i en fastelavnsbolle.
Hvad angår udseende lignede kagen dog mest en lille blødende håndvagina og jeg frygter lidt for hvad der sker, når desserten af og til falder i de forkerte hænder.
Tyskernes liberale forhold til sex kunne i hvert fald godt gå hen og gøre en ende på serveringen af denne ellers lækre dessert.

Mæt på den gode måde

Efter besøget på Die Kleine Bierstube var jeg var mæt på den gode og tilpasse måde.
En lækker hovedret og en fræk lille dessert til kun 99 kroner må siges at være et meget fint tilbud.
Dertil betalte jeg 50 kroner for den velskænkede og godt smagende tyske fadøl.
Hvis du savner en god omgang tysk herrekost, så er Die Kleine Bierstube utvivlsomt et sted du bør besøge.
Deres køkken har åbent klokken 18 til 20 om onsdagen og på deres facebookside kan du holde øje med hvad onsdagsretten er.
Derudover huserer kokken også på stedet fredag kl. 15 til 20 samt lørdag i to tidsintervaller, hvor der serveres fra deres faste menu, der blandt andet indeholder velkendte tyske pølser, sauerkraut og anden god herrekost fra det tyske køkken.
Jeg har spist mange måltider mad i Tyskland og Die Kleine Bierstube er ikke bare en dårlig kopi, men den ægte vare som du ikke bør snyde dig selv for.

Die Kleine Bierstube, Frederiksgade 75, 8000 Aarhus C.
Hjemmesiden

Indlægget Onsdagssvin på Die Kleine Bierstube blev vist første gang den .

I sidste uge på en ganske almindelige hverdag, sad jeg som så ofte før foran computeren og lurede på tilfældige hunkøns facebookprofiler, da jeg pludselig fik en henvendelse fra Den arrige jurist, en fyr jeg kender via klassiske dyder som fodbold og værtshusbesøg.
Den ellers lune stemning foran computeren fik et hak nedad ved synet af hans ansigt i chatvinduet, men stemningen blev hurtig rar igen, da han foreslog at vi skulle besøge Havnens Perle og teste deres Görlitzer bøfsandwich.
For er der noget som er vigtigere end at lure hvordan Jeanette på 26 år var klædt ved poolen forrige sommer i Grækenland, så er det at mæske sig i god mad.
Vi mødtes derfor eftermiddagen derpå i vort fælles nabolag og drog mod Havnenes Perle.

Mit sidste besøg på Havnes Perle var en noget skuffende oplevelse, hvor betjeningen svigtede og bordene dertil var beskidte og ikke ryddet af efter tidligere gæster.
Da vi trådte ind på Havnens Perle denne eftermiddag, kunne jeg hurtigt konstatere at det så helt anderledes ud denne gang.
Der var pænt og rydeligt på stedet og det var langt fra den svinesti der mødte mig tidligere.
Til at betjene kunderne stod ejeren selv bag disken og det har givetvis også haft en betydning for at der ikke er blevet sløset med at holde stedet pænt.

Dagens måltid var som bekendt allerede aftalt, så to styk Görlitzer bøfsandswich med dertilhørende Cocio chokolademælk blev bestilt.
Forskellen på Havnens Perles almindelige bøfsandwich og en Görlitzer bøfsandwich, er at Görlitzeren ud over den brune sovs på toppen også bliver tilføjet en ordentlig mængde bernaisesovs mellem bøf og brød.
Derudover ryger der også sprøde skiver bacon ind til bøffen – Görlitzeren får dermed også et strejf af svin over sig, hvilket naturligvis altid vil blive bifaldet herfra.
Görlitzeren er i øvrigt opkaldt efter det Aarhusianske madøre Lasse Görlitz, der har en årelang glæde for mad og som spiser sig gennem alt, lige fra den lokale pølsemands hotdogs til alverdens Michelin restauranter.

En bøfsandwich med ekstra lykke
Bøfsandwich, bernaisesov og bacon.
Bliver det så ikke lige klamt nok og for meget af det gode tænker du måske?
Og nej, det kan jeg med det samme afsløre at det gør det absolut ikke – det gør kun oplevelsen endnu bedre.
Det er ikke altid du kan mixe nogle af de bedste ting i livet og få et godt resultat ud af det (fodbold og kvinder for eksempel) men det er ikke gældende når det kommer til bøfsandwich, bacon og bernaisesovs.
Det spillede!
Bøffen var saftig og lysebrun som den skal være i en bøfsandwich – i modstætning til en almindelig burger, hvor lidt af den lyserøde farver helst skal bibeholdes i bøffen.
Begge sovser havde en tyk god konsistens og virkede til at være lavet med en sulten mands kærlighed.
Temperaturen på sovsen var dog i den lave ende, og det må blive eneste kritikpunkt ved denne herlighed af en Görlitzer.

Indholdet af ketchup og sennep var godt afstemt i bøfsandwichen.
Ved mit sidste besøg på Havnens Perle var jeg en anelse trist over en for gennemtrængende sennep, men det udgjorde intet problem i Görlitzeren, hvor de to tykke sovse kunne holde den stærke sennep i skak.
Den brune sovs var, ligesom på en almindelig bøfsandwich, hældt ud over bollen og på toppen af bollen klæbede rigelige mængder af ristet løg sig til bøfsandwichen som et sprødt punktum.
Alt i alt er Görlitzeren et svinsk sammenskud af lækre sager.
Den arrige jurist virkede heller ikke utilfreds med at have spenderet 89,- kroner af hans S.U. på dette prægtige måltid.    Det beløb er Görlitzeren også uden tvivl værd.
Efter at Havnens Perle i 2012 og 2014 blev kåret til Danmarks bedste bøfsandwich er podiepladserne udeblevet i denne konkurrence de seneste to år.
Görlitzeren overholder næppe de klassiske kriterier som Danmarks bedste bøfsandwich kåres efter, men det ændrer dog ikke på at der er tale om et stykke solidt håndværk som Grisebassen hjertens gerne sætter tænderne i igen.

Du kan se en præsentation af Görlitzeren her:

Havnens Perle, Sverigesgade 5, 8000 Aarhus C.
Hjemmesiden

Indlægget Görlitzer bøfsandwich på Havnens Perle blev vist første gang den .

Der var stuvende fuldt på Rådhus Kafeen, da vi trådte indenfor denne lørdag lidt over middag. Som navnet antyder ligger Rådhus Kafeen lige overfor byens Rådhus, og det så ud til at være et særdeles populært sted at indtage sin frokost på sådan en skøn lørdag.
Bordet var dog reserveret på forhånd, så der var heldigvis ingen grund til bekymring over de mange mennesker på stedet.
Der var hurtigt en tjener ved vores bord med menukort og få sekunder kunne vi bestille vores drikkevarer.
Jeg valgte noget utraditionelt for min person at bestille en stor cola, mens resten af forsamlingen holdte sig til de kolde fadøl.
Mit valg skyldtes hverken begyndende afholdenhed eller fine fornemmelser over at skulle drikke øl så tidligt, men derimod at kroppen var fyldt med lægeordineret pencillin, og at jeg derfor hellere måtte starte roligt ud på en dag, der havde udsigt til at blive lang.

Fire mand, tre retter
Vi fik efterfølgende afgivet vores bestillinger og gik direkte til hovedretten.  I vort firemands selskab var vi to traditionalister der kastede os over den klassiske stegte flæsk.
Det hyppige indtag af gris skal naturligvis passes.
Behandleren valgte at tage sig af stedets biksemad, mens sidste mands mave kaldte på en pariserbøf.
Det var efterhånden ved at være en del år siden at jeg havde fået stegt flæsk her på Rådhus Kafeen, så det skulle blive godt at stifte bekendtskab med den igen.
Ventetiden var yderst rimelig og efter et kvarters tid var maden at finde på vores bord på stort set samme tid, trods de forskellige bestillinger.
Tre skåle med henholdvis stegt flæsk, kartofler og persillesovs blev stillet på bordet til os to gæve guttere, der havde bestilt dette.
Efter at have øset fra skåle til tallerkenen, stod det dog hurtigt klart for mig, at denne stegte flæsk formenligt aldrig havde været i nærheden af en stegepande.

Knasende fornemmelse
Jeg er af den mening, at stegt flæsk skal have været forbi en pande for at det bliver bedst.
Helst skal hele processen foregå på en pande, men der kan også komme gode resultater ud af at forstege i ovnen og slutte af med stegning på panden.
Mange forfalder dog til den nemme løsning med bare at lade flæsket stege i ovnen, hvilket er den absolut dårligste løsning.
Det er desværre også den løsning Rådhus Kafeen har valgt, og det betød at alt for mange stykker flæsk var lige så knasende og tørre som flæskesvær.
Når du stikker en gaffel ned i et stykke stegt flæsk er det ikke meningen at det skal sprænge i flere stykker.
Det var ikke hele skålen der var jammerlig, for der var også saftige stykker imellem. Typisk de større stykker, der havde klaret turen i ovnen bedre end de mindre stykker.
God stegt flæsk skal dog være gennemgående, og ikke en tilfældig omgang i ovnen, hvor enkelte stykker vinder i lotteriet om at blive velsmagende.
Kartoflerne og persillesovsen kunne derimod godkendes. Sovsen kunne godt have været tykkere og mere kraftfuld i smagen, men alt i alt så var det en hæderlig persillesovs jeg kunne hælde på de perfekt kogte kartofler.
Rådhus Kafeen har samme ejere som Teater Bodega i Aarhus, men det er næppe den samme kok der står bag den stegte flæsk begge steder, for jeg har i hvert fald ved tidligere lejligheder fået god stegt flæsk på Teater Bodega.

Efter vi havde spist vore respektive hovedretter valgte vi at afregne for denne gang og søge mod et af byens brune værtshuse for at indtage en kold dessert på flaske.
Biksemaden som Behandleren have valgt, var han ganske fornøjet over, og manden bag pariserbøffen sad også tilbage med et selvtilfreds smil.  Så der var langtfra tale om skuffelse over hele linjen.
Servicen på Rådhus Kafeen er der da heller ikke en finger at sætte på – den er både høflig og effektiv.  Så skræmt væk er jeg langt fra.
Men næste gang jeg har lyst til at sætte mine svineglade tænder i stegt flæsk, bliver Rådhus Kafeen utvivlsomt fravalgt.
Dette klassiske danske måltid findes væsentligt bedre andre steder i Aarhus.

Rådhus Kafeen, Sønder Allé 3, 8000 Aarhus C.
Hjemmesiden

Indlægget Skuffende stegt flæsk på Rådhus Kafeen blev vist første gang den .

Teaterbodega i Skolegade lige ved Bispetorv har efterhånden mange år på bagen som en del af restaurationsmiljøet i Aarhus.
I 1959 får Teaterbodega sit navn, men inden da har det siden 1911 heddet Torvecaféen, så der er tale om et sted med over 100 år på bagen.
Det er da heller ikke ungdommen der har vundet indpas blandt personalet. Venlige og noble herrer i læderveste tager imod vores store selskab og anviser os vores borde, da vi efter nogle timers opstart på et af Skolegades værtshuse indfinder os på Teaterbodegaen.
Selvom det kan være nok så rart at se på nogle unge pyntede trunter, så vil det i Teaterbodegaens omgivelser virke forkert og historieløst at en eller anden tilfældig sabbatårs tøs skulle servere sild og snaps på stedet, inden hun med rygsæk ville fordufte til Nepal for at finde sig selv.
Om indretningen i Teaterbodega også er 100 år gammel må jeg lade stå uskrevet, men sikkert er det at de har valgt at holde sig til en helt gammelklassisk dansk indretning med brune træpaneler, tunge duge på bordene og musselmalet porcelæn.
Overalt på er de brunetræpaneler prydet med billeder af danske skuespillere og enkelte andre berømtheder.
Flere af billederne er fra naboen Aarhus Teaters scener og skuespillere fra flere generationer hænger på væggene.  Mange af dem har også været gæster på Teaterbodega.

Lokket til en forret
Vi blev hurtigt enige om at der skulle en omgang fadøl på bordet sammen med nogle gode flasker snaps.
Øludvalget var dog begrænset til de store bryggeriers klassiske og lidt intetsigende fadøludbud.
Omgivelserne her på på Teaterbodega indbød ellers til muligheden for at prøve nogle af de mere lokale mikrobryggerier.
Det ville en ølmand som jeg have sat pris på, men jeg måtte nøjes med en Royal fadøl i denne omgang.
Efter øl og snaps var kommet på bordet,  var det meningen at vi skulle forsætte direkte til bestilingen af hovedret, men tjeneren mente bestemt at vi skulle nuppe en omgang tarteletter til forret.
Der var bred enighed om at det skulle vi ikke, men så foreslog tjeneren at vi kunne nøjes med en enkelt tartelet hver at starte ud på.  Det gjorde udslaget og vendte stemningen, tjeneren havde os i sin hule hånd.
Alle mand fik én tartelet serveret til forret.  Snedige gamle rad.

Efter en ganske velsmagnede, men forholdsvis standard udført tartelet, stoppede det dog  med ensretning i vores bestilling.
Der var mange forskellige ønsker til hovedretten, så tjeneren fik rigeligt at notere sig.
Jeg gik målrettet efter stedets pariserbøf, mens wienerschnitzel, kalvemørbrad og stegt flæsk var blandt nogle af de andre i selskabets ønsker.
På trods af de mange forskellige bestillinger, fik vi alle ti mand vores mad på stort set samme tid.
Særdeles god præcision.

Fra Paris til fromage
Som en løve over en nedlagt gazelle på den afrikanske savanne kastede jeg mig med stor appetit over pariserbøffen og blev kun afbrudt af nogle påtvungne skålerier i snaps fra mit efterhånden højrøstede selskab.
Jeg havde på forhånd sikret mig at flasken med porsesnaps var indenfor rækkevidde, da det så klart er undertegnedes favorit på Teaterbodega.
Parisbøffen kan kun beskrives som særdeles klassisk og yderst god.
Det er ikke første gang jeg kastede mig over pariserbøffen på stedet her og jeg er endnu ikke blevet skuffet.
Kødet er som det skal være på en parisbøf, hvilket vil sige saftigt men en anelse nærmere gennemstegt end mediumstegt som det også bør være i denne danske klassiker.
Der var derudover rigeligt med hakkede rødbeder, hakket løg samt kapers til at hælde over herligheden.
Skal der indvendes noget mod pariserbøffen, så må det være at den godt måtte fylde 20 procent mere for virkelig at mætte en rigtig mand.  Det kan godt være at visse grønne partier taler for mindre kød i hverdagen, men de skal lukke deres tofubefængte beskidte munde og lade Grisebassen her passe sit eget.
Der blev af samme grund også plads til en omgang dessert for nogle af selskabets drenge.
Her valgte jeg citronfromagen, der var pyntet op med jordbær og chokolade. En god luftig citronfromage af den slags der skiller forår fra vinter.

En rom som punktum
Vi takkede nej til at slutte den herlige frokost med kaffe, men da tjeneren luftede idéen om et glas rom, var vi nogle der lod os lokke til en sådan afslutning, på trods af rigelige mængder af snaps under hele frokosten.
Så inden længe kunne jeg synke frokostens mange indtryk ned med en 25 års Ron Zacapa.
Det havde været en herlig påskefrokost og Teaterbodegaen lagde endnu engang en god ramme om ti fyres mindre charmerende udskejelser.
Det er herligt at opleve den faglige stolthed og kundepleje som de erfarne tjenere lægger i deres arbejde på Teaterbodegaen.
Det er også denne fornemme service i de historiske rammer, der skal få Teaterbodega til at skille sig ud fra mængden, for Aarhus har efterhånden fået et pænt antal steder, hvor de formår at lave god klassisk dansk mad.
Pariserbøffen må høre til blandt de bedste her i byen, men eksempelvis tarteletten er set udført med mere kærlighed og autenticitet andre steder i midtbyen.
Den noble service og det historiske vingesus er alene argument nok til at indtage en god frokost på Teaterbodega, men du går nu heller ikke forgæves hvis du samtidig gerne vil forkæles med en god dansk frokost af den slags som både unge og gamle sætter pris på.
Gud bevare Danmark!

Teaterbodega, Skolegade 7, 8000 Aarhus C.
Hjemmesiden

Indlægget Påskefrokost på Teaterbodega blev vist første gang den .

Det er Spis Grisens erklærede mål at bringe kyndelmissen tilbage i de danske hjem og den danske bevidsthed.
Og hvad er der helt ærligt ikke at kunne li’ ved en dag der byder på masser af flæsk, øl og snaps?  (Uffe Elbæk, du skal ikke svare)
Grunden til at fejre kyndelmisse var, at den 2. februar var det tidspunkt på året, hvor halvdelen af vinteren var gået.
Dagen ligger 40 dage efter Jesu fødsel og i kirkerne fejrede man dagen med en stor lysmesse og renselsesfest for Jomfru Maria.
Der findes stadig danske kirker der den dag i dag afholder lysmesse den 2. februar.
Derudover kunne kyndelmissen også varsle det kommende år med hensyn til både vejret, høsten og velstanden.
Det varsel der for Spis Grisen er mest vedkomne, er at det var vigtigt at spise godt denne dag, da det ellers ville blive et fattigt år.
Og et fattigt år er lige præcis hvad denne grisebasse ikke ønsker, så beslutningen om at spise meget og spise godt var nem at tage.

Gilde på Krofatters
De store æde- og drukfester i forbindelse med Kyndelmissen gik i de gode gamle dage under navnet Kjørmesgilder.
Ud over at spise og drikke godt, slog de gifte folk sig løs i dans hele natten.  De ugifte måtte tilsyneladende nøjes med bare at drikke videre.
Da et gilde ikke er meget ved alene, havde undertegnede grisebasse kontakte sin gode ven Pædagogen, der bestemt også syntes at kyndelmissen var værd at fejre med et overdådigt Kjørmesgilde.
Så på en blæsende tirsdag aften den 2. februar var bordet reserveret på Krofatters Mad- og Ølbar

Krofatters er egentlig et produkt af den tidligere ejer af Den Lille Kro, Daniel Busch Hansen, men stedet var ikke mange uger gammelt førend det blev købt af Fritz Walther Pedersen.
Krofatters startede med at servere Dapas (Små gourmetanretninger af dansk mad) men efter stedet blev overtaget, er de gået over til almindelige retter af det traditionelle danske køkken.
Den Lille Kro havde under Daniel Busch byens ubetinget bedste Stegt flæsk med persillesovs, så jeg var spændt på om Krofatters havde fået noget knowhow med i opkøbet.

Sultne hunde
En sød og ung pige tog i mod os.  Sådan et stykke smilende avlskvæg fik naturligvis  straks humøret til at stige hos Pædagogen og jeg.
Hun gav os to kort og en skål flæskesvær vi kunne spise af, men vi kigge nærmere på kortet.
Menukortet bød på flere tiltalende retter, men menuen til sådan et Kjørmesgilde giver jo sig selv, så den stod naturligvis på husets stegte flæsk med hvide kartofler og persillesovs.
Sådan en omgang stod i Kr. 158,-
Til retten hører naturligvis en stor fadøl og lige på det område har Krofatters mad og ølbar et stort og spændende udvalg af øl fra mindre danske bryggerier.
Bryggeriet Coisbo Beer er den øl der fylder de fleste af fadølshanerne på Krofatters, så vi valgte en humlet Manhattan Dawn fra Coisbo til vores stegte flæsk.
En IPA er nok ikke det traditionelle valg til en omgang stegt flæsk, men øllen stod faktisk rigtig fint til maden, og Pædagogen nåede da også at bestille nummer to inden vi var færdige med at spise.
Der var ikke mange gæster på sådan en tirsdag aften på Krofatters, så vi fik serveret maden hurtigt af den flinke betjening, og der gik ikke lang tid før kokken kom ud og gjorde os opmærksom på at vi blot skulle råbe højt, hvis vi ønskede mere mad.

Som to aggressive lænkehunde der bliver sluppet løs i en hønsegård, kastede vi os derefter over den stegte flæsk på tallerkenen.
Der blev også gået hårdt til både kartofler og persillesovs, så der gik ikke længe inden vi benyttede os af kokkens tilbud om en refill på sovs og kartofler.
Sovsen var kraftig og cremet som en god persillesovs skal være det og kartoflerne var af den slags der spises med et meget tyndt og fint lag skræl.
De smagte friske og var perfekt kogte.
Det stegte flæsk var havde en god kombination af både sprødhed og kødfyldt blødhed mellem tænderne.
Det var lækkert at mærke, da der er ikke noget så ærgerligt som stegt flæsk, der  sprænger i tusind stykker når du stikker en gaffel ned i det.
Pædagogen, der fornyligt havde besøgt et byens andre velrenommerede steder til indtagelse af stegt flæsk, mente at Krofatters stegte flæsk klart overgik dette sted.
Jeg måtte give ham ret i at det var en ualmindelig god stegt flæsk. Helt måle sig med minderne om Den Lille Kros legendariske stegte flæsk kunne den efter min mening ikke, men her er absolut tale om en stegt flæsk fra øverste hylde.
På trods af kokkens fornemme tilbud om at få mere flæsk bragt ind, måtte vi takke pænt nej, da der var rigeligt til vores behov på tallerkenen.

Øl til dessert
Undervejs i måltidet var den servicemindede tjenerpige flere gange forbi vores bord, for at sikre sig at vi var tilfredse.
Og desto flere gange hun vimsede forbi, desto mere tilfredse blev vi faktisk.
Det stod dog hurtigt klart at vi ikke havde levnet plads til en dessert, men da Krofatters har et spændende udvalg af øl, benyttede vi chancen til at bestille en ramme med seks glas, hvorefter vi hver valgte tre øl som vi havde lyst til at stifte et nærmere bekendtskab med.

Den flinke tjener leverede ølrammen og serverede dertil endnu en portion flæskesvær.
Hun ville tydeligvis ikke risikere at vi gik ned på grisemangel denne aften.
Det satte vi stor pris på.
Tre gode øl senere bad vi om regningen for dette herlige Kjørmesgilde og efter en smertefri afregning kunne vi overrislede og veltilfredse forlade Krofatters Mad og Ølbar.
Der er absolut ingen grund til ikke at snyde sig selv for et besøg på Krofatters, selvom det oprindelige Dapas-koncept er lagt på hylden.
Servicen var i top hele aftenen og jeg glæder mig til på et senere tidspunkt at stifte bekendtskab med nogle af de andre danske klassikere fra menukortet.
For dem der er mere til øl og socialisering med andre mennesker, så har Krofatters indført en ugentlig fredagsbar, hvor ølglade godtfolk kan skåle weekenden i møde i stedets bar.

Glædelig Kyndelmisse!

Krofatters Mad og Ølbar, Guldsmedgade 32, 8000 Aarhus C.
Hjemmesiden

Indlægget Kjørmesgilde på Krofatters mad og ølbar blev vist første gang den .

Masser af sovs
Det var med en smule ængstelse at jeg tog fat i døren på Den Lille Kro klokken cirka 17.30. Krofatter havde på forhånd proklameret at der kun var 400 bøfsandwich til salg.
En kleppert bag kroens disk kunne dog hurtigt berolige mig med at der endnu var bøfsandwich at få, og knap nok havde jeg betalt de 125 kroner den i dagens anledning kostede, før der stod en bøfsandwich indhyllet i stor mængder af tyk brun sovs foran mig.
En bøfsandwich bliver nok aldrig et æstetisk vidunder, men som den lå der og tilbød sig på tallerkenen som en anden teenagepige i Frederik Fetterleins seng, virkede den nu alligevel helt usædvanlig tiltalende.

Den var da også en fornøjelse at spise. Bøffen var saftig og stor og de ristede løg var knasende på trods af de store mængder af sovs.
Derudover var bollen fyldt med både rødbeder, agurkesalat, remoulade, sennep og både rå og bløde løg.
Især rødbederne og de bløde løg vil jeg fremhæve.
Rødbederne er saftige og velsmagende, og er tydeligvis ikke nogle Den Lille Kro bare har fisket op af et tilfældigt glas.
De bløde søde løg giver bøfsandwichen et ekstra smagsløft – men nu er jeg også en sucker for bløde løg.

Den eneste ingrediens jeg godt kunne undvære var senneppen. Ikke fordi den ikke var velsmagende, men ganske enkelt fordi jeg aldrig har været stor tilhænger af sennep i bøfsandwich.
Jeg er dog klar over at jeg betræder et madreligiøst minefelt, da nogle folk formentlig vil græde sig selv i søvn flere dage i træk, hvis de får serveret en bøfsandwich uden sennep.

En mættende fætter
Hvad bollen angår, så er det eneste punkt hvor der kunne laves forbedringer.
Bollen er for neutral og mangler noget sjæl. Den nederste del af bollen får tilmed en besynderlig konsistens af at ligge dækket til i den brune sovs på tallerkenen.
Ifølge Krofatters ord til lokale medier, er bollen da også det eneste ved bøfsandwichen der ikke er lavet fra bunden.
Alt i alt er Den Lille Kros bøfsandwich dog et fantastisk lækkert måltid, som jeg ganske klart vil anbefale – hvad enten du har tømmermænd eller ej.

Prisen var i dagens anledning Kr. 125,- på en dag hvor der kun var åbnet op for salg af bøfsandwich, og hvor Kroens sædvanlige serveringspersonale havde fået fri.
Normalt koster hele herligheden Kr. 168,-
Ikke noget ubetydeligt beløb, slet ikke hvis man er vant til den lokale grillbars bøfsandwich til en fjerdedel af prisen, men pengene er godt givet ud og måltidet er effektivt mættende.
På trods af en betydelig sult, måtte jeg kæmpe brav kamp for at færdiggøre denne bøfsandwich.
Som det måske efterhånden er antydet, så er Den Lille Kros bøfsandwich et dejligt bekendtskab, så gå endelig løs på den næste gang maven rumler for alvor.

Den Lille Kro, Nørre Allé 55, 8000 Aarhus C.
Hjemmesiden

Indlægget Bøfsandwich på Den Lille Kro blev vist første gang den .